Lykken er…at vinde over et lokalt græsk hold!

I sidste uge arrangerede vi en fodboldkamp mod et lokalt græsk hold drenge. Det var 15 stolte drenge, der gik i omklædningsrummmet efter 2 X 30 min, der endte med en storsejr  på 6-2 til VORES hold.

I denne uge har vi fået fem nye uledsagede flygtningedrenge på holdet – to drenge på 15 år, en dreng på 13 år og to drenge  på 17 år. Alle drenge, der har hørt om fodboldskolen gennem venner. Tre af drengene kom ikke til fodbold de sidste par uger, da de var taget til byen Patras, der er havnebyen, hvorfra flygtninge forsøger sig at komme videre til Italien. I onsdags dukkede “Abdul”  så op igen  på fodboldskolen efter to uger  ved Patra. “Abdul” havde været under en lastbil og var nået til Italien, men var blevet opdaget af det italienske politi og var sendt tilbage med samme båd, som han kom. Dagen efter var han tilbage på fodboldskolen og er vendt tilbage til parken, hvor han sover.  Fantastisk at mærke, at noget så småt som “fodbold” kan blive et holdepunkt i en usikker og skiftende hverdag!

Fodboldskole i uge 41

I mandags kunne IAS starte en fire-dages fodboldskole for ca. 25 uledsagede flygtningebørn på et stadion i Athen. Der blev indsamlet 9779 kr. og med bl.a. sponseret sportstøj fra Sport Direct havde vi tøj og penge til en samlet værdi af ca. 15.000 kr.

Alle drengene fik lov til at trække i helt nye fodboldsko, sportssæt, strømper og undertøj. Det var ikke svært at spore julelys i øjnene på de 25 drenge! Efter nogle sjove fodboldtimer paa fodboldbanen afsluttedes dagen med et bad og fællesskab omkring en sandwich, inden vi tog bussen samlet hjem. Det er fantastisk at mærke drengene begejstring og store taknemmelighed!

Fodbold for drengene fortsætter hver mandag og onsdag!

Her et lille udvalg af billeder fra nogle helt fantastiske dage!

En stor tak til:

Sport Direct

Rasmus Mortensen

Andreas Blanke

Joachim Kirk

Lucas Kirk

Michele Hansen

Dorthe Jensen

Eva Krath-Andersen

Inga og Finn Christensen

Birgitte Egebjerg Madsen

Mariager Efterskole

Debbie og Klaus Roed

Filip Kaas

Frederik Marcher

Benjamin Vestergaard

Kristian Hansen

Jesper Max Jensen

Litzia Hjørnholm

Berit Dahl Hansen

Mika Dahl Hansen

Noomi Lund

Og alle de anonyme gaver..

Hjælp med aktiviteter til flygtningebørn i Athen

Tusindvis af børn strømmer til Europa fra bl.a. Syrien og Afghanistan, hvor krigen hærger. Mange er flygtet uden deres forældre og er helt ned til 9 år gamle. De bor i parker, i efterladte huse og hostels. De er overladt til sig selv, har ingen penge, netværk eller udsigt til hjælp. IAS vil sammen med frivillige fra den Græske Flygtningehjælp facilitere opstarten af aktiviteter for disse børn. D. 7. oktober opstartes en fodboldskole på et stadion. Vi ønsker at indsamle midler til bolde, kegler, sportstøj og sko til børnene. Kan du undvære 50 kr. eller 100 kr. og på den måde være med til at give børnene indhold i deres hverdag?

Tryk her: http://www.betternow.dk/athen

Behovet er 15.000 kr. inden 1. oktober hvis vi skal starte aktiviteter for 25-30 børn.

Tusind tak for dit bidrag og opbakning!

ParkProjekt-status

De sidste fire måneder har jeg i ParkProjektet været i kontakt med 101 mindreårige i alderen 12-17 år, der har fået adgang til information i Athen og har ledsaget børnene til den græske flygtningehjælp eller anden relevant hjælp. Af de børn, som ParkProjektet har været i kontakt med, havde de 84 aldrig været i kontakt med en organisation. 30 af disse uledsagede flygtningebørn har ParkProjektet ledsaget til den græske flygtningehjælp og efterfølgende fulgt op på – ringet til og i nogle tilfælde fulgtes med videre til en næste aftale. 13 er blevet ledsaget til lægen eller hospitalet.

De sidste uger af projektet har der været 1-3 daglige opringninger fra uledsagede og her er nogle eksempler på typiske spørgsmål, som børnene stiller:

15 årig: Jeg var udenfor Den Græske Flygtningehjælp, men der var slåskamp ved indgangen, – så jeg kunne ikke komme ind (hvad skal jeg gøre?)

16 årig: Jeg ønsker at komme på en flygtningelejr – kan jeg det?

16 årig: Jeg er bange for “en mand” (i parken hvor han sover).

16 årig: Nogle facister er efter mig igen. Det er ikke sikkert for mig at sove i parken i nat – hvad skal jeg gøre?

Projektet har samtidig givet en erfaring af, hvor store huller og behov der er, og hvor nødvendigt det er med en helheds-forståelse for og løsninger til denne flygtningegruppe..

Fremadrettet forventer jeg at rejse tilbage til Athen i slutningen af august, hvor jeg får besøg af en UNHCR-journalist fra Johannesburg, der vil bruge en dag sammen med projektet for at komme tæt på børnenes situation og hverdag med henblik på at videregive indtrykkene på skrift. Taknemmelig for det nødvendige fokus!

Så langt, en stor tak for samarbejdet med den græske flygtningehjælp, som har været yderst hjælpsom til afklaring af spørgsmål og med sparring.

Og tusind tak til jer, der har været med til at støtte indtil nu.

Uledsagede afghanske flygtningebørn efterlades i Grækenland

En hjemsendelseslovgivning udenom EU vil forværre situationen for uledsagede afghanske flygtningebørn i Grækenland.

D. 18. november 2011 lancerede Jacob Bjerregaard, at den danske regering sammen med Norge, Sverige, Holland og Storbritannien har nedsat et råd, der skal foretage en samlet sikkerhedsvurdering af situationen i Afghanistan og mulighederne for oprettelsen af modtagecentre lokalt. Derved åbnes mulighederne for at flere uledsagede afghanske flygtningebørn kan hjemsendes, – en mulig ordning, der kritiseres af både Dansk Røde Kors og Red Barnet. Diskussionen rejser i midlertidigt samtidig en anden problemstilling, – nemlig at en løsning udenom EU risikerer at forværre og forskyde problemet til Sydeuropa.
Dette til trods for at der hersker en bred europæisk enighed om at situationen for flygtninge i Sydeuropa er ustabil og derfor ikke kan tilbagesendes dertil. FN har erklæret Grækenland i undtagelsestilstand, og forholdene i Grækenland har været skarpt kritiseret af FN.
I henhold til Dublin-II aftalen fra 2003 er det transitland, hvor det uledsagede barn registreres, forpligtet på også at afslutte sagen. I Europa er det primære transitland Grækenland, der ifølge FRONTEX modtager 90 procent af alle flygtninge. Et forhold, der har betydet, at Grækenland juridisk var forpligtet til at behandle og afslutte alle registrerede flygtninge. I en kendelse fra januar 2011 afgjorde menneskerettighedsdomstolen i midlertidigt, at en afghansk dreng ikke kunne sendes fra Belgien tilbage til Grækenland på grund af de umenneskelige forhold, som tilbydes flygtningene i landet og de kaotiske statslige forhold, som landet befinder sig i. En kendelse som har medført, at en række andre lande har indstillet tilbagesendelse af flygtninge til Grækenland. FN har erklæret Grækenland i undtagelsestilstand, og forholdene i Grækenland har været skarpt kritiseret af FN.
For uledsagede afghanske flygtningebørn, der undervejs i Europa afgør hvilket land de skal søge asyl i vil en hjemsendelsesordning uden om EU betyde at de indirekte tvinges til at forblive i et sydeuropæisk land. En hjemsendelsesordning, der udarbejdes udenom en samlet EU-løsning vil derved være en fastholdelse af uledsagede afghanske flygtningebørn i et Grækenland, der af FN er erklæret i undtagelsestilstand og hvor de jf. en nylig undersøgelse fra 2011 opholder sig uden adgang til helt basale ydelser og rettigheder, som de jf. FN´s Børnekonvention fra 1989 har krav på.
D. 24. januar 2012, fulgte jeg en sagsbehandling på den Græske Flygtningehjælp af to 16-årige afghanske drenge, der har opgivet at komme videre til et andet europæisk land. Gholam har været i Grækenland i godt et år og forsøgte for halvanden måned siden at komme videre til Italien fra havnebyen Patras. Det lykkedes ikke, da han blev arresteret af det græske politi. Han blev sat i fængsel, hvor han har siddet indtil for et par dage. Gholam kom for sent til konsultationen og ”deler” derfor konsultationstiden med Ahmed. Ahmed har været i Athen i to måneder, hvor han bor i Alexandra Park efter at være smidt ud af den lejlighed – et såkaldt ”Afghan Hotel”. Gholam og Ahmed er strandet i Grækenland med udsigt til en tilværelse i en overfyldt flygtningelejr med næsten intet personale. Gholam sover i Alexandra Park og Ahmed i et ”Afghan Hotel” – imens de nu venter på at der bliver en plads på et flygtningecenter…
En nylig FN rapport viser, at uledsagede afghanske flygtningebørn først bestemmer sig for modtagerlandet undervejs og rejser fra Grækenland eller Italien efter at have opholdte sig under forhold, hvor de er frataget helt basale ydelser og rettigheder. Børnene har hørt om de lukkede grænser og vil også høre om en mulig hjemsendelseordning, som højeste sandsynligt vil gøre at der er flere som Gholam og Ahmed, der vil vælge eller vil være nødsaget til at søge asyl i Grækenland.
Dette til trods for at der hersker en bred europæisk enighed om at situationen for flygtninge i Sydeuropa er ustabil og derfor ikke kan tilbagesendes dertil.
En hjemsendelsesordning mellem en række enkeltstående europæiske lande er derved ikke blot ordning, der afgør nationale politiske strategier for uledsagede afghanske flygtninge børn, men rejser vel i sidste ende samtidig et spørgsmål om hvorvidt, der egentlig arbejdes for et fælles EU indsats på flygtningeområdet. Et spørgsmål til politikkerne om hvorvidt Danmark er med til at sikre at der arbejdes hen imod en fælles EU-politiske strategi, der skal sikre at det ikke igen bliver flygtningebørnene, der bliver ofrene for forskellige og skiftende europæiske politiske indsatser.
Man bør i hvert fald rejse spørgsmålet om hvilket betydning en mulig hjemsendelsesordning vil have for de mange tusind uledsagede afghanske flygtningebørn, der lige nu og for fremtiden vil opholde sig i Grækenland som resultat af en mulig ændret lovgivning.
Handler det måske om hvordan udfordringen med de uledsagede flygtningebørn anskues som et socialt problem? Hvorvidt vi anskuer det som et globalt problem, der derfor kræver globale eller i hvert fald europæiske løsninger? I så fald kan en mulig hjemsendelsesordning mellem et mindre antal europæiske lande risikere blot at forskyde ”problemet” – og i så fald er det børnene, der betaler prisen for en udeblivende fælles europæiske indsats.

[Norbert Elias and Figurations which Appear in Immigration] Social Problems that Move

Abstract: Norbert Elias` dynamic conceptual understanding provides an approach to capturing some of the ‘new’ social problems which appear with globalization. Elias examines the correlations that arise in immigration – the social problems that ‘move’.    The hypothesis is that Norbert Elias’ dynamic sociology, including the concept of figurations, can be used to analyze social problems that arise and change across different contexts. Elias provides correlations that cross micro/macro and social/psychological perspectives useful in interpreting social issues “in movement”, both in time and space.

Keywords: Figuration, Immigration, Social problems, Foreigner, Globalization.

Read the article here: 09_Kirk

End Detention of Children

Var så heldig at få muligheden for at medvirke på eventet “End Detention of Children – focus on Greece” d. 22 juni.

Læs om den vigtige kampagne, der er lancheret af UNHCR, her: http://idcoalition.org/children/

Det, som ingen ser..

I dagtimerne hænger der mere tøj til tørre rundt om i parken. En af pavillonerne er nu dekoreret med et gardin og indhegnet med et tæppe, og der er flere af bænkene, der nu er optaget. Alexandra park er fuld af liv – ødelagte liv..…

Efter urolighederne for godt to uger siden i Patras, hvor mange flygtninge er blevet eskorteret eller tvunget til at tage tilbage til Athen, har flere af børnene fortalt, at de sover i parken. Nogle af børnene har valgt at fortælle lidt om, hvordan det er – om frygten for voldelige fascister og så de græske mænd…

For at vide mere om, hvad det er for forhold, som ikke alle børnene sætter ord på i dagtimerne, når jeg sidder i parken og taler med dem, tager jeg min tolk med på en runde i Alexandra Park ved midnatstid to timer.  Hvor starter jer…?

Ikke langt inde i parken høres lyden af nogle, der synger og spiller. Lydene kommer fra pavillonen, som nu er en lille oase, hvor flygtningedrenge og mænd synger og klapper til tester som “jeg har ingen, ingen far, ingen mor og er i et fremmed land langt fra hjemme”. 

Her står 16-årige Muhammed også.  Muhammed, som jeg mødte første gang d. 13. april, og som dengang boede i et Afghan Hostel, sover altså nu i parken. Muhammed venter på at få taget en blodprøve på mandag, hvorefter han skal ind på en camp (asylcenter for mindreårige). Muhammed klapper med til sangene fra hans eget hjemland – en oase, men alligevel overhovedet ikke. Ovre i hjørnet står en ældre mand – han kigger ikke væk men bliver stående. På vejen ud af pavillonen ser jeg den ældre mand gå hen til en af bænkene, hvor der sidder en pakistansk lignende ung mand. De snakker lidt sammen – rejser sig begge op og går.

I de få timer, jeg er i parken, ser jeg (forfærdelig) mange, i hvert fald 15 eller nærmere 20 ældre mænd, som jeg møder flere gange på vejen rundt i parken. Alle henvender sig til èn flygtning, så en anden, så en tredje. På en bænk sidder fire drenge, hvoraf den ene forsøger at sove. Her fortæller 18-årige Ahmad, hvor slemt der er med disse mænd (peger rundt) “ de køber flygtninge –  også mindreårige – det er normalt her”. Nu for 5 euro på grund af den græske krise – før var det 50 euro. Ahmad var selv en af disse drenge, men stoppede for et halvt år, siger han. Mange af mændene har aids, og Ahmad forklarer, at han er bange for, at han nu også selv er smittet. Han skal betale for en hiv-test – noget han ikke kan.  En anden ung mand fortæller, at han kender mange mindreårige, der gør det for at have penge til at klare sig. Til trods for natten i parken vil Ahmad alligevel ikke anbefale børnene at komme på en camp – “på camps får de makaroni to gange om dagen, ingen uddannelse og job og så er det mere farligt på en camp, fordi der er drenge fra forskellige lande som slås.”

 “Her har vi i det mindste hinanden”, slutter han.

På vejen ud af parken iagttager jeg en ca 40-aarig mand, der henvender sig til en flygtning, der sidder på en af bænkene. Få minutter efter går han længere nede ad stien med to mindreårige drenge.  Manden tager den ene dreng i hånden, og de forsvinder ud af den oplyste hovedindgang til parken. Uden at være forberedt på at se dette, løber jeg efter dem, – men for sent.

I sorg og afmagt sætter jeg mig ned i en park fuld af liv – ..…glemte og foragtede liv..

– fordi det skal fortælles .…

Et netværk af migrantkirker og et budskab om enhed…

Et netværk af migrantkirker og et budskab om enhed…

En filippinsk kirke i Alekopoki området i Athen dannede i formiddag rammen for en historisk samling: Migrantkirkenetværkets anden samling.

Aftenen før det græske turbulente nyvalg var præster og repræsentanter fra forskellige nationaliteter heriblandt de afrikanske kirker, de pakistanske, de farsi-talende, de albanske og de indonesiske samlet omkring et budskab om enhed. Op til i dag har frivillige med Allan Brown i spidsen besøgt eller kontaktet godt 70 migrantkirker – og der er flere, der stadig ikke ‘opdaget’ og for hver måned plantes nye. Migrantkirkenetværkets vision er at bygge bro mellem den Græske Evangeliske Alliance, græske kirker og migrantkirkerne samt skabe kontaktflader mellem græske kirker og migrantkirker; at assistere i menighedsplantning og være et ressourceformidlende netværk. Et eksempel på netværk, der blev givet på samlingen, var, da en af migrantkirkerne tilbød den filippiske kirke gratis at låne deres faciliteter i tre dage til en konference. Et andet eksempel var, da en af de mindre kirker lånte et lydanlæg ud til en anden migrantkirke til et arrangement. Migrantkirker, der byder velkommen til flygtninge og migranter fra hele verden og i enhed ønsker at hjælpe, udruste og bede for hinanden.

Jeg er så taknemmelig for at få lov til at være med til og opleve, hvordan kirker fra forskellige lande finder sammen i enhed – her bliver Gud så tydelig….

Stemningen intensiveres!

Med det græske valg, der viste en overraskende opbakning til det ultrahøjre Golden Dawn parti, er stemningen overfor flygtninge blevet mere intens. Golden Dawn partiets program indeholder kravet om, at alle –  både legale og illegale flygtninge – skal ud af landet. Selvom de fleste grækere ikke bakker op om den linje, er det tydeligt i gadebilledet, at modstanden mod flygtninge stiger og får synlige udtryk.

I sidste uge var vi – fire gæster fra Cafe Cadeau og jeg – på besøg i Patra, som er havnebyen, hvortil flygtninge ankommer – og stedet, hvor de ”træder ind i Europa”. Der er et ”factory”, der rummer ca. 300 af disse flygtninge, og vi havde sidste lørdag taget brød med for at dele det ud ved de spøgelsestomme bygninger, hvilket vi tidligere har kunnet gøre uden problemer. Denne gang fik vi besked på, at stemningen og situationen var højspændt, og at vi derfor måtte lade brødet blive delt ud af vagterne, og vi måtte forblive udenfor hegnet.

Fotograf: Johannes Aakjaer Steenbuch

Dagen efter viste nyhederne, at en græker var blevet dræbt af en afghaner her, og at der havde været voldelige episoder udenfor, idet en gruppe facister havde forsøgt at trænge ind i området for at gøre gengæld. Politiet havde ikke nemme vilkår – se videoklippet.

http://www.youtube.com/watch?v=qDHmn09yEw0&feature=player_embedded

Det blev derefter besluttet, at alle flygtninge fra området og et lignendende område i Patra skulle deporteres til Athen på grund af den højspændte situation. 10 busser med flygtninge fra Patra ankom til Athen for fem dage siden.

I parken.

Selv oplever jeg også i Alexandra – og Victoria park, hvor jeg mandag, onsdag og fredag opsøger de uledsagede afghanske flygtningebørn, at børnene i de mest intense perioder holder sig væk – indendørs eller i skjul, da de føler sig meget utrygge – og måske med god grund. I går aftes – søndag d. 27. maj – var der meldinger om flygtninge, der blev overfaldet ved Attiki igen – alene fordi de er uønskede flygtninge. Utrygheden er tydelig og det måske egentlig ikke så underligt, at mange af drengene passer godt på deres telefonnummer til deres kontaktperson i parken. Det giver altså bare god mening at være lige midt i dette – lige nu! Heldige mig.